tirsdag den 24. januar 2012

I-movie og eventyr




På AVU skal vi i dansk arbejde med de forskellige litterære genrer, herunder naturligvis eventyr.

Som afslutning på en lidt traditionel måde at gøre det på: (1) ved at læse, (2) genrebestemme og (3) tilsidst analysere folke-, kunst- og moderne eventyr, er vi flere dansklærere i Aabenraa, der har arbejdet med I-movie.

Længere nede i denne blog har en af mine kollegaer, Kirsten Nordlund Nielsen, beskrevet hvordan hun gjorde det på sit G-niveau. Her følger, hvordan jeg gjorde det på mit D-niveau:

Kursisterne fik til opgave at fortolke og genfortælle et meget kendt eventyr i I-movie. Kendt, fordi det så ville være nemt for dem –på google eller andre søgemaskiner – at finde en masse tegninger, fotos o. lign.

For ikke at lede i blinde skulle kursisterne i en fase 1 producere et Storyboard, så de i fase 2, forhåbentlig lidt mere afklarede, vidste hvad der skulle søges efter på nettet. I praksis viste det sig naturligvis, at det præ-producerede Storyboard ændredes, alt efter hvilke billeder og tegninger, der blev fundet, primært på google.

Som IT-indfødte (de er alle under 30 år!) gider kursisterne ikke rigtig en lang lærerintro til I-movie (15 min. var rigeligt!), og da I-movie er nøjagtig så intuitiv som Apple siger, gik processen hurtig i gang via Learning by doing. Produktet – de færdige I-movies – var alle med billeder og lyd (i form af indtalt speak og underlægningsmusik).

Ved evalueringen kunne vi slå fast , at kvalitetet naturligvis var svingende, og ej heller alle havde fået afleveret, men som et fællestræk medgav kursisterne, at der havde fundet noget man vel kan kalde indirekte læring sted; kursisterne kunne ikke undgå i en sådan produktion at genopfriske eventyrgenrene og karakteristikaer ved et eventyr, og dermed lære noget!

………… og en lille pudsighed: mens alle i deres produktioner var seriøse over for genren eventyr, var enkelte produktioner vinklet med en ironisk distance, som om der ikke rigtig måtte være noget ved det; man ville ikke indrømme at det rent faktisk havde været morsomt! Denne distance kom f.eks. til udtryk ved at den lille rødhætte fremstod som en barmfager malkepige eller der, udover en påtaget uhygge i speaken, var en overdreven uhyggelig underlægningsmusik.

En af kursisterne – Franziska – lavede en I-movie over eventyret Rumleskaft. Her er hvad hun har skrevet i sin evaluering:

Hvorfor synes jeg, at det var sjovt at lave et eventyr i I-movie?
Da vi fik opgaven om at lave et billedeventyr i I-movie blev jeg rigtig glad, fordi jeg allerede er startet derhjemme på musikvideoer og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg har valgt eventyret Rumleskaft, fordi det er et sjovt eventyr, hvor man kan ”spille/lege” med sin stemme.

Man sidder ikke ret længe foran I-movie. Det går ret hurtigt, når man først har fundet alle passende billeder og musikken. Jeg har rigtig megen lyst til at lave det igen, måske at man så skal lave sit ”Dagens dag” som en film, sin egen sang eller sådan noget i den stil.

Det jeg bedst kunne lide var, at jeg måtte finde min egen musik, og lave min egen underlige stemme, kort sagt: jeg havde mulighed for at prøve forskellige ting. Jeg har det sjovt med at lege med min stemme. Hvis jeg bare havde snakket med min egen stemme, så ville det lyde kedeligt og højdepunkten for mig var, at jeg kunne få lov at grine som en heks. Og at jeg kunne lide musikken, fordi det var min egen. Det var bare sjovt, og jeg var rigtig nysgerrig efter at se,  hvordan klassekammeraterne ville reagere på den, hvad de mon synes om den. Jeg er stolt af det jeg har kreeret.
                                                                                                                                                   



torsdag den 19. januar 2012

Lad kursisterne dramatisere et digt i imovie...


Lad kursisterne dramatisere et digt i imovie
-så bliver de (forhåbentligt) bedre skribenter og bedre til dansk stil…

Det er næppe gået nogens ører forbi at der er fokus på skriftlighed. Skriftlighed er det nye sort!! Simpelthen. Og det lyder jo godt i en dansklærers ører. Igen skal den danske ungdom udrustes i skrivningens ædle kunst og udvikle sig til skriftlige pragteksemplarer, helt parate til at imødekomme erhvervslivets behov. Fint, fint!
Men hvordan er det så lige præcis, at vi skal lære vores kursister det? Det spørgsmål kan fx trænge sig på, når man sidder og retter stil nummer 10 i bunken. Ligesom de forudgående ni er den fyldt med ubehjælpelige, sproglige fejl. Og sandelig om den ikke også  har glemt alt hvad læreres formanende har sagt om indledning, afslutning osv.
Og hvad er det egentlig for en skriftlighed vi gerne vil lære dem? Skal vores kursister bare kunne formulere sig korrekt og sammenhængende, eller handler det mere om at blive gode til at kommunikere og kunne formidle? Måske findes der om bare 10 år maskiner der klarer alt omkring sprogkorrekthed for os! I det følgende vil jeg tillade mig at komme med et lille indspark fra undervisningen, der kan tjene til at være et tip til hvordan aspekter af det skriftlige arbejde kan trænes ved at lade kursisterne lave en film.

Opgaven: Dramatiser et digt i imovie.
Opgaven knyttede sig til et forløb om storbyen i litteraturen, hvor vi primært havde læst tekster fra 1980’erne, 90’erne og ekspressionismen. Den lød sådan: I jeres gruppe skal I lave en kort introduktion til det by-digt I er blevet tildelt, samt en videodramatisering af digtet.
I dramatiseringen skal indgå lyd, stillbilleder og/eller video.

Derudover fik kursisterne følgende retningslinjer:
I introduktionen skal I komme ind på:
-forfatteren
-Hvad digtet handler om
-den litteraturhistoriske periode digtet tilhører

Succeskriterier for dramatiseringen:
-at lyd/billedsiden understøtter digtets stemning/stil.
-at videoens komposition understøtter digtet.

Her kommer et eksempel på hvordan en gruppe har løst opgaven (de har arbejdet med Rudolph Broby-Johansens: ”Lystmord”). Det er, skal det retfærdigvis siges, ikke det bedste eksempel, men et illustrativt eksempel for pointerne. Særligt synes jeg det er tydeligt at gruppen har levet sig ind i digtets visuelle side og stemning.

                                                                            

Lærerens tanker med opgaven.
Læreren havde i sine overvejelser skelet til den ene af eksamensgenrerne på hf, den introducerende, og tænkt at her var en mulighed for at træne den genre, men i et andet medie. En kort video ville tvinge kursisterne til en mere stram udvælgelse af, hvad der var relevant at introducere til, tænke læreren videre. Derudover ville jeg gerne have kursisterne til at tænke mere audiovisuelt i deres arbejde med digtet – og dermed også leve sig mere ind i digtet. Altså et formål om at blive bedre læsere.
Jeg havde ikke skrevet nogle krav om en fængende indledning eller en god afslutning, men vi talte om det inden de gik igang. Jeg kunne nok med fordel have gjort det, og det var også noget vi kom en del tilbage til under evalueringen. En video skal ’fange’ og må ikke ende i ’løbe-tør-afslutningen’. Ligesom i den danske stil og andre gode tekster! Og video er en god måde at træne fornemmelsen for disse ting på, fordi det er så umiddelbart aflæseligt for kursisterne, hvis det mangler. Så kan de jo nemt se hvis den er lidt keeedelig, det er sværere for dem at se i tekster.

Lærerens oplevelse af forløbet
Jeg var positivt overrasket! Jeg oplevede et hold kursister der på en måde de aldrig tidligere havde gjort gik i detaljen med at læse digtet visuelt, og på en måde var de jo også tvunget til at kunne se hele digtet for sig, når de bagefter skulle visualisere det.
Det var den ene ting. Den anden ting var at opgaven virkede engagerende, også på nogle af dem der normalt ikke er aktive i dansk. Kursisterne var optaget af at løse opgaven, og så kan man jo risikere, at de faktisk lærer noget.
Den tredje ting var egentlig lidt af en sideeffekt. For jeg havde ikke stillet specifikke krav til skrivning i forløbet, fx udarbejdelse af et manuskript, brainstorm etc., for skrivning var i udgangspunktet egentlig ikke i fokus. Men de skrev manuskripter. Og det er min oplevelse at det er en god træning at skrive manuskripter, for det har en meget positiv virkning på indsatsen, når kursisten ved at kammeraterne skal se produktionen bagefter. Så skal det være interessant, og så kan man ikke sige noget vrøvl! (nogle grupper måtte dog sande dette i bagklogskabens lys… men ved egen erfaring – det er hele pointen)
Skulle der være mere fokus på skriftlighed i forløbet kunne der nemt stilles krav til arbejde med et manuskript eller storyboard. Og der kunne arbejdes med sproglig bevidsthed ved at fokusere på hvordan sproget skal være for at det egner sig til oplæsning i denne genre.

Den tekniske side af sagen
Gik overraskende nemt og hurtigt. Jeg tror, jeg brugte 15-20 minutter på at introducere imovie, hvorefter jeg satte dem i gang. Det skal siges at det foregik i en god klasse, rent it-mæssigt. Jeg var også heldig at flere i klassen kendte programmet i forvejen, så jeg delte grupper efter det. Men lad ikke det tekniske afskrække dig. Kursisterne lærer det hurtigt. Du kan jo også altid få en i-coach til at tage sig af denne side af sagen!!

Konklusioner
At lade kursister dramatisere et digt som video kan risikere at have den fordel at…
-       det engagerer kursisterne, måske nogle af dem der ikke plejer at være på banen.
-       det træner evnen til at leve sig ind i et digts billedverden og stemning
-       det indirekte kan træne kursisterne i skriftlige genrer, som fx den introducerende artikel.
-       man direkte kan arbejde med skriftlige genrer som brainstorm, mindmap, formidlingsskrivning m.m. på en måde hvor brugen af dem er relevante.
-       mediets umiddelbare aflæselighed skærper kursistens fornemmelse for hvor vigtige reglerne for den gode ’tekst’ er. Fx omkring indledning og afslutning.
-       at fokusset på at producere noget får kursisterne til at gøre sig umage og giver motivation for at sætte sig ordentligt ind i tingene.