I-movie og eventyr

På AVU skal vi i dansk arbejde med de forskellige litterære genrer, herunder naturligvis eventyr.

Som afslutning på en lidt traditionel måde at gøre det på: (1) ved at læse, (2) genrebestemme og (3) tilsidst analysere folke-, kunst- og moderne eventyr, er vi flere dansklærere i Aabenraa, der har arbejdet med I-movie.

Længere nede i denne blog har en af mine kollegaer, Kirsten Nordlund Nielsen, beskrevet hvordan hun gjorde det på sit G-niveau. Her følger, hvordan jeg gjorde det på mit D-niveau:

Kursisterne fik til opgave at fortolke og genfortælle et meget kendt eventyr i I-movie. Kendt, fordi det så ville være nemt for dem –på google eller andre søgemaskiner – at finde en masse tegninger, fotos o. lign.

For ikke at lede i blinde skulle kursisterne i en fase 1 producere et Storyboard, så de i fase 2, forhåbentlig lidt mere afklarede, vidste hvad der skulle søges efter på nettet. I praksis viste det sig naturligvis, at det præ-producerede Storyboard ændredes, alt efter hvilke billeder og tegninger, der blev fundet, primært på google.

Som IT-indfødte (de er alle under 30 år!) gider kursisterne ikke rigtig en lang lærerintro til I-movie (15 min. var rigeligt!), og da I-movie er nøjagtig så intuitiv som Apple siger, gik processen hurtig i gang via Learning by doing. Produktet – de færdige I-movies – var alle med billeder og lyd (i form af indtalt speak og underlægningsmusik).

Ved evalueringen kunne vi slå fast , at kvalitetet naturligvis var svingende, og ej heller alle havde fået afleveret, men som et fællestræk medgav kursisterne, at der havde fundet noget man vel kan kalde indirekte læring sted; kursisterne kunne ikke undgå i en sådan produktion at genopfriske eventyrgenrene og karakteristikaer ved et eventyr, og dermed lære noget!

………… og en lille pudsighed: mens alle i deres produktioner var seriøse over for genren eventyr, var enkelte produktioner vinklet med en ironisk distance, som om der ikke rigtig måtte være noget ved det; man ville ikke indrømme at det rent faktisk havde været morsomt! Denne distance kom f.eks. til udtryk ved at den lille rødhætte fremstod som en barmfager malkepige eller der, udover en påtaget uhygge i speaken, var en overdreven uhyggelig underlægningsmusik.

En af kursisterne – Franziska – lavede en I-movie over eventyret Rumleskaft. Her er hvad hun har skrevet i sin evaluering:

Hvorfor synes jeg, at det var sjovt at lave et eventyr i I-movie?

Da vi fik opgaven om at lave et billedeventyr i I-movie blev jeg rigtig glad, fordi jeg allerede er startet derhjemme på musikvideoer og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg har valgt eventyret Rumleskaft, fordi det er et sjovt eventyr, hvor man kan ”spille/lege” med sin stemme.

Man sidder ikke ret længe foran I-movie. Det går ret hurtigt, når man først har fundet alle passende billeder og musikken. Jeg har rigtig megen lyst til at lave det igen, måske at man så skal lave sit ”Dagens dag” som en film, sin egen sang eller sådan noget i den stil.

Det jeg bedst kunne lide var, at jeg måtte finde min egen musik, og lave min egen underlige stemme, kort sagt: jeg havde mulighed for at prøve forskellige ting. Jeg har det sjovt med at lege med min stemme. Hvis jeg bare havde snakket med min egen stemme, så ville det lyde kedeligt og højdepunkten for mig var, at jeg kunne få lov at grine som en heks. Og at jeg kunne lide musikken, fordi det var min egen. Det var bare sjovt, og jeg var rigtig nysgerrig efter at se,  hvordan klassekammeraterne ville reagere på den, hvad de mon synes om den. Jeg er stolt af det jeg har kreeret.