iMovie og ordblindeundervisning/Anders Sommerlund Lind

Ordblindeundervisning er kompenserende undervisning. D.v.s. at den ordblinde skal kompenseres for sin ordblindhed. I min undervisning taler jeg om 2 former for kompenserende undervisning: den analoge og den digitale. I praksis er den analoge undervisning for de fleste kursisters vedkommende primært karakteriseret ved at træne det morfematiske-princip, mens den digitale undervisning består i at lære at anvende kompenserende hjælpemidler i form af oplæsnings- og ordforslagsprogrammer.

Den analoge og den digitaleundervisning trænes hver for sig og i sammenhæng, bl.a. i forbindelse med arbejdet med emner og projekter. Den ordblinde skal således både skrive og læse. Da der kan være store forskelle i   ordblindes skriftsproglige evner, kan der være brug for en høj grad af differentiering i forhold til hvilke krav man sætter til den enkelte.

Senest har jeg arbejdet med emnet præsentation - hvor et hold 10. klasses ordblindekursister har skullet lave en præsentation i imovie. Skriftligheden har her været at lave et storyboard med egne billeder tilsat tekst. - Den tekst kursisten indtaler til billederne i imovie-præsentationen. I sådan et arbejde er der rig mulighed for at differentiere undervisningen: den stærke ordblindekursist vil således kunne skrive en mindre stil om sig selv når alle billedetekster lægges sammen, mens den svage kursist måske kan nøjes med at skrive stikord/ nøgleord til sin speak. Målet er hele tiden at ramme kursistens nærmest zone for udvikling og samtidig at lære at den digitale udvikling kan være med til at gøre den ordblinde i stand til at deltage i samfundet på lige fod med andre.

Matematik i skriftlighedsbåndet

Matematik FED

Inden jeg kommer til mine erfaringer med skriftlighedsbåndet, er jeg nødt til at forklare, hvorfor jeg gør, som jeg gør J

Jeg er i gang med at udvikle et undervisningsmateriale til AVU matematik FED. Det kan både bruges til vores ordinære undervisning og til fjernundervisning. Men da jeg ikke selv har fjernundervisning, afprøver jeg det på mit eget hold.

Eftersom vores kursister skal kunne bruge regneark til den skriftlige (og mundtlige) eksamen på D niveauet, har jeg valgt at fremstille alle opgaverne i Excel. Hvert emne er bygget op med ark, hvor det første indeholder målet med emnet, derefter kommer der et ark med teori, så følger 3-7 ark med opgaver, et ark med ”Tip en 13’er”, derefter er der en afleveringsopgave og til allersidst facitlisten til opgaverne.

(Hvis der skulle være nogle, der er interesseret i at se materialet, som er i afprøvningsfasen, ligger det i Netvuc i Matematik AVU/FVU- Lærersamarbejde).

I forhold til skriftlighedsbåndet er det afleveringsopgaven, der er det interessante. For det er nemlig kun i skriftlighedsbåndet, jeg retter de afleveringsopgaver, eller vi retter dem sammen, og hvis der er fejl i opgaverne, bliver de bedt om at rette dem. Samtidig får jeg en rigtig god fornemmelse af, om kursisterne har forstået opgaven, og om de kan bruge den rigtige terminologi omkring emnet.

Jeg har et skema, hvor jeg krydser af, for hver gang de har afleveret en opgave, og ”Afleveringsstatistikken” er kendt af alle på holdet, så de både selv kan følge med i, hvor vidt de er; men også se, hvor energiske de andre er J.

Efterhånden som vi kommer lidt længere hen i forløbet, har jeg lagt nogle kompetenceopgaver ind som afleveringsopgaver - dem må de lave sammen to og to eller alene, men uanset hvad de vælger, skal resultatet fremlægges mundtligt for de andre i skriftlighedsbåndet.

I vejledningen til matematik står der:

Arbejdet med den ofte skriftlige opgavebesvarelse til retning kan tilrettelægges som en proces, hvor kursisten undervejs i forløbet med afleveringen får rettelser og kommentarer til skriveprocessen. Ligesom udbyttet af rettelserne vil stige, hvis slutretningen ikke står alene, men følges op af yderligere arbejde og evt. genaflevering af bearbejdede opgaver.

En elektronisk besvarelse kan give gode muligheder for videre bearbejdning og redigering og derfor være velegnet til at kvalificere kursisternes skriftlige arbejde. Man kan fx lade et opgavesæt være elektronisk med genaflevering for øje, eller man kan opdele arbejdet med et opgavesæt i forskellige faser, hvor nogle delfaser er elektroniske og genstand for kritik fra lærer eller andre kursister.

så både materialet og afleveringsopgaverne går godt i tråd med bekendtgørelsen.

For ikke at lyde alt for frelst har jeg præcis de samme problemer som alle andre, jeg har ikke 100% fremmøde hver gang - men de, der kommer til matematiktimerne, bliver også i skriftlighedsbåndet.

Så overordnet synes jeg selv, det fungerer rigtig godt, og det giver kursisterne også udtryk for. Om det så giver bonus til maj - det må jo komme an på en prøve.

Ny Skriftlighed

Skrivning som læringsstrategi/Laila Emiliussen

Ideen med ”ny skriftlighed” bygger på forståelse af, at skrivning er et vigtigt redskab til læring og tankeudvikling. At være god til at formulere sig skriftligt kræver mere end færdigheder og teknik. Det kræver en faglig indsigt i det som man vil skrive om. Skrivning er mere end en nødvendig studiekompetence og erhvervskompetence Det er også en meget vigtig læringsstrategi.

Når dele af den skriftlige dimension (kursisttid) tilrettelægges i skriftlighedsbåndet sætter det derfor fokus på skrivning og skriveprocesser i en bredere sammenhæng, og der opstår en bevidsthed om nødvendigheden af, at der finder en skriftlig progression sted hos kursisterne. Skrivning er en aktivitet, hvor man skriver ind i en sammenhæng, som eksempelvis en fagkultur. Naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora repræsenterer forskellige videnskabs- og fagområder, hvor flere af fagene bevæger sig mellem flere videnskabsområder. Det opleves som meget forskelligt, hvordan man skriver inden for forskellige fagområder, men der er stadig fælles metoder og genrer som skal beherskes, hvilket et lærersamarbejde kan være med til at afdække for kursisterne.

Skriftlighed kan ikke stå alene, da det at skrive også er at deltage i en dialog med medkursister og lærere om de emner man arbejder med. Der kan skrives på flere måder, som for eksempel 1) at man skriver sideløbende med, at man læser stoffet igennem, og i denne skriveproces forholder sig til sin måde at skrive på. 2) Velkendt er også, at man lærer fagsprog ved at omformulere gennemgået eller læst stof eller 3) ved at samarbejde med og få kritisk respons fra medkursister og lærere. Et af de væsentlige kriterier for at omlægge dele af det skriftlige arbejde i et skriftlighedsbånd er således, at flere kursister med lærerstøtte kommer i gang med skrive. 

Der er en stor spredning af kursisternes faglighed, hvor den pædagogiske udfordring især er at løfte de bogligt svage kursister. De svage kursister kan have svært ved at gennemskue kravene til skriftlighed eller mangler begrebsforståelse, og derfor kan coaching og lærerstøtte i det skriftlige arbejde medvirke til en tydeliggørelse af dette.

Kravene til indholdet i det skriftlige arbejde kan være som følger:

·       Skriftlig fremstilling: formulering, sprogrigtighed, tegnsætning, syntaks, genre, fokus, opbygning, sammenhæng, progression

·       Formidling: kommunikation, mediebevidsthed, vinkling, modtagerrettethed

·       Emnebehandling: opgavebesvarelse, omfang, stof, indholdsmæssig tyngde, grundighed, relevans

·       Faglig tyngde: relevant teori, viden, metode, begreber

Manglende begrebsforståelse volder ofte kursisterne en del kvaler, da de har problemer med at afkode og forstå skriftligt stillede opgaver. Dette har negativ indflydelse på den skriftlige præstation.

Med ”ny skriftlighed” stilles lærerne overfor at skulle ”rette opgaver” på nye måder som også omfatter samarbejdet i lærerfaggrupperne og på tværs af disse. Det skal flytte lærerne fra traditionelle måder at rette opgaver på, hvor fokus typisk har været på fejlfinding skal interessere sig for sprogets muligheder og lære kursister at sproget varierer afhængig af emnet som der arbejdes med.

iMovie - et sandt eventyr

Efter at have arbejdet med eventyrgenren i et stykke tid, var det på tide at vi pakkede de gamle, støvede tekster væk og kiggede på de muligheder, som Mac’en bragte med sig.

Eftersom undertegnede er ret begejstret for iMovie, var det oplagt at bruge eventyr til at gøre kursisterne lige så entusiastiske.

Som optakt til projektet så vi Drengene fra Angoras fortolkning af Klods Hans. Nu var det kursisternes tur til at finde deres indre instruktør/skuespiller frem.

Opgaven lød som følgende:

1. Vælg et eventyr som I vil fortolke
2. Vælg hvilket type projekt I vil arbejde med:

1. Lav en film, hvor I er skuespillere. Optag filmen med jeres mobiltelefoner
2. Lav en film, hvor I er mimikere. Optag filmen med jeres mobiltelefoner. Optag en lydfil med en fortæller, som lægges ind som kommentarspor.
3. Lav et diasshow, hvor I henter eller tager billeder, som har med jeres eventyr at gøre. Optag en lydfil med en fortæller, som lægges ind som kommentarspor.

3. Lav et storyboard, hvor I skriver ned, hvad der skal ske scene for scene.

Kursisterne gik godt i gang med opgaven. Efter at have arbejdet lidt med opgaven var entusiasmen lettere at spore hos nogle end andre.

Alle kursisterne valgte projekttype c.

Videoen viser en af gruppernes endelige resultat.