Ordblindeundervisning er kompenserende undervisning. D.v.s. at den ordblinde skal kompenseres for sin ordblindhed. I min undervisning taler jeg om 2 former for kompenserende undervisning: den analoge og den digitale. I praksis er den analoge undervisning for de fleste kursisters vedkommende primært karakteriseret ved at træne det morfematiske-princip, mens den digitale undervisning består i at lære at anvende kompenserende hjælpemidler i form af oplæsnings- og ordforslagsprogrammer.
Den analoge og den digitaleundervisning trænes hver for sig og i sammenhæng, bl.a. i forbindelse med arbejdet med emner og projekter. Den ordblinde skal således både skrive og læse. Da der kan være store forskelle i ordblindes skriftsproglige evner, kan der være brug for en høj grad af differentiering i forhold til hvilke krav man sætter til den enkelte.
Senest har jeg arbejdet med emnet præsentation - hvor et hold 10. klasses ordblindekursister har skullet lave en præsentation i imovie. Skriftligheden har her været at lave et storyboard med egne billeder tilsat tekst. - Den tekst kursisten indtaler til billederne i imovie-præsentationen. I sådan et arbejde er der rig mulighed for at differentiere undervisningen: den stærke ordblindekursist vil således kunne skrive en mindre stil om sig selv når alle billedetekster lægges sammen, mens den svage kursist måske kan nøjes med at skrive stikord/ nøgleord til sin speak. Målet er hele tiden at ramme kursistens nærmest zone for udvikling og samtidig at lære at den digitale udvikling kan være med til at gøre den ordblinde i stand til at deltage i samfundet på lige fod med andre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar