Ny Skriftlighed

Skrivning som læringsstrategi/Laila Emiliussen

Ideen med ”ny skriftlighed” bygger på forståelse af, at skrivning er et vigtigt redskab til læring og tankeudvikling. At være god til at formulere sig skriftligt kræver mere end færdigheder og teknik. Det kræver en faglig indsigt i det som man vil skrive om. Skrivning er mere end en nødvendig studiekompetence og erhvervskompetence Det er også en meget vigtig læringsstrategi.

Når dele af den skriftlige dimension (kursisttid) tilrettelægges i skriftlighedsbåndet sætter det derfor fokus på skrivning og skriveprocesser i en bredere sammenhæng, og der opstår en bevidsthed om nødvendigheden af, at der finder en skriftlig progression sted hos kursisterne. Skrivning er en aktivitet, hvor man skriver ind i en sammenhæng, som eksempelvis en fagkultur. Naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora repræsenterer forskellige videnskabs- og fagområder, hvor flere af fagene bevæger sig mellem flere videnskabsområder. Det opleves som meget forskelligt, hvordan man skriver inden for forskellige fagområder, men der er stadig fælles metoder og genrer som skal beherskes, hvilket et lærersamarbejde kan være med til at afdække for kursisterne.

Skriftlighed kan ikke stå alene, da det at skrive også er at deltage i en dialog med medkursister og lærere om de emner man arbejder med. Der kan skrives på flere måder, som for eksempel 1) at man skriver sideløbende med, at man læser stoffet igennem, og i denne skriveproces forholder sig til sin måde at skrive på. 2) Velkendt er også, at man lærer fagsprog ved at omformulere gennemgået eller læst stof eller 3) ved at samarbejde med og få kritisk respons fra medkursister og lærere. Et af de væsentlige kriterier for at omlægge dele af det skriftlige arbejde i et skriftlighedsbånd er således, at flere kursister med lærerstøtte kommer i gang med skrive. 

Der er en stor spredning af kursisternes faglighed, hvor den pædagogiske udfordring især er at løfte de bogligt svage kursister. De svage kursister kan have svært ved at gennemskue kravene til skriftlighed eller mangler begrebsforståelse, og derfor kan coaching og lærerstøtte i det skriftlige arbejde medvirke til en tydeliggørelse af dette.

Kravene til indholdet i det skriftlige arbejde kan være som følger:

·       Skriftlig fremstilling: formulering, sprogrigtighed, tegnsætning, syntaks, genre, fokus, opbygning, sammenhæng, progression

·       Formidling: kommunikation, mediebevidsthed, vinkling, modtagerrettethed

·       Emnebehandling: opgavebesvarelse, omfang, stof, indholdsmæssig tyngde, grundighed, relevans

·       Faglig tyngde: relevant teori, viden, metode, begreber

Manglende begrebsforståelse volder ofte kursisterne en del kvaler, da de har problemer med at afkode og forstå skriftligt stillede opgaver. Dette har negativ indflydelse på den skriftlige præstation.

Med ”ny skriftlighed” stilles lærerne overfor at skulle ”rette opgaver” på nye måder som også omfatter samarbejdet i lærerfaggrupperne og på tværs af disse. Det skal flytte lærerne fra traditionelle måder at rette opgaver på, hvor fokus typisk har været på fejlfinding skal interessere sig for sprogets muligheder og lære kursister at sproget varierer afhængig af emnet som der arbejdes med.