I-movie og eventyr

På AVU skal vi i dansk arbejde med de forskellige litterære genrer, herunder naturligvis eventyr.

Som afslutning på en lidt traditionel måde at gøre det på: (1) ved at læse, (2) genrebestemme og (3) tilsidst analysere folke-, kunst- og moderne eventyr, er vi flere dansklærere i Aabenraa, der har arbejdet med I-movie.

Længere nede i denne blog har en af mine kollegaer, Kirsten Nordlund Nielsen, beskrevet hvordan hun gjorde det på sit G-niveau. Her følger, hvordan jeg gjorde det på mit D-niveau:

Kursisterne fik til opgave at fortolke og genfortælle et meget kendt eventyr i I-movie. Kendt, fordi det så ville være nemt for dem –på google eller andre søgemaskiner – at finde en masse tegninger, fotos o. lign.

For ikke at lede i blinde skulle kursisterne i en fase 1 producere et Storyboard, så de i fase 2, forhåbentlig lidt mere afklarede, vidste hvad der skulle søges efter på nettet. I praksis viste det sig naturligvis, at det præ-producerede Storyboard ændredes, alt efter hvilke billeder og tegninger, der blev fundet, primært på google.

Som IT-indfødte (de er alle under 30 år!) gider kursisterne ikke rigtig en lang lærerintro til I-movie (15 min. var rigeligt!), og da I-movie er nøjagtig så intuitiv som Apple siger, gik processen hurtig i gang via Learning by doing. Produktet – de færdige I-movies – var alle med billeder og lyd (i form af indtalt speak og underlægningsmusik).

Ved evalueringen kunne vi slå fast , at kvalitetet naturligvis var svingende, og ej heller alle havde fået afleveret, men som et fællestræk medgav kursisterne, at der havde fundet noget man vel kan kalde indirekte læring sted; kursisterne kunne ikke undgå i en sådan produktion at genopfriske eventyrgenrene og karakteristikaer ved et eventyr, og dermed lære noget!

………… og en lille pudsighed: mens alle i deres produktioner var seriøse over for genren eventyr, var enkelte produktioner vinklet med en ironisk distance, som om der ikke rigtig måtte være noget ved det; man ville ikke indrømme at det rent faktisk havde været morsomt! Denne distance kom f.eks. til udtryk ved at den lille rødhætte fremstod som en barmfager malkepige eller der, udover en påtaget uhygge i speaken, var en overdreven uhyggelig underlægningsmusik.

En af kursisterne – Franziska – lavede en I-movie over eventyret Rumleskaft. Her er hvad hun har skrevet i sin evaluering:

Hvorfor synes jeg, at det var sjovt at lave et eventyr i I-movie?

Da vi fik opgaven om at lave et billedeventyr i I-movie blev jeg rigtig glad, fordi jeg allerede er startet derhjemme på musikvideoer og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg har valgt eventyret Rumleskaft, fordi det er et sjovt eventyr, hvor man kan ”spille/lege” med sin stemme.

Man sidder ikke ret længe foran I-movie. Det går ret hurtigt, når man først har fundet alle passende billeder og musikken. Jeg har rigtig megen lyst til at lave det igen, måske at man så skal lave sit ”Dagens dag” som en film, sin egen sang eller sådan noget i den stil.

Det jeg bedst kunne lide var, at jeg måtte finde min egen musik, og lave min egen underlige stemme, kort sagt: jeg havde mulighed for at prøve forskellige ting. Jeg har det sjovt med at lege med min stemme. Hvis jeg bare havde snakket med min egen stemme, så ville det lyde kedeligt og højdepunkten for mig var, at jeg kunne få lov at grine som en heks. Og at jeg kunne lide musikken, fordi det var min egen. Det var bare sjovt, og jeg var rigtig nysgerrig efter at se,  hvordan klassekammeraterne ville reagere på den, hvad de mon synes om den. Jeg er stolt af det jeg har kreeret.

                                                                                                                                                   

Lad kursisterne dramatisere et digt i imovie...

Lad kursisterne dramatisere et digt i imovie

-så bliver de (forhåbentligt) bedre skribenter og bedre til dansk stil…

Det er næppe gået nogens ører forbi at der er fokus på skriftlighed. Skriftlighed er det nye sort!! Simpelthen. Og det lyder jo godt i en dansklærers ører. Igen skal den danske ungdom udrustes i skrivningens ædle kunst og udvikle sig til skriftlige pragteksemplarer, helt parate til at imødekomme erhvervslivets behov. Fint, fint!

Men hvordan er det så lige præcis, at vi skal lære vores kursister det? Det spørgsmål kan fx trænge sig på, når man sidder og retter stil nummer 10 i bunken. Ligesom de forudgående ni er den fyldt med ubehjælpelige, sproglige fejl. Og sandelig om den ikke også  har glemt alt hvad læreres formanende har sagt om indledning, afslutning osv.

Og hvad er det egentlig for en skriftlighed vi gerne vil lære dem? Skal vores kursister bare kunne formulere sig korrekt og sammenhængende, eller handler det mere om at blive gode til at kommunikere og kunne formidle? Måske findes der om bare 10 år maskiner der klarer alt omkring sprogkorrekthed for os! I det følgende vil jeg tillade mig at komme med et lille indspark fra undervisningen, der kan tjene til at være et tip til hvordan aspekter af det skriftlige arbejde kan trænes ved at lade kursisterne lave en film.

Opgaven: Dramatiser et digt i imovie.

Opgaven knyttede sig til et forløb om storbyen i litteraturen, hvor vi primært havde læst tekster fra 1980’erne, 90’erne og ekspressionismen. Den lød sådan: I jeres gruppe skal I lave en kort introduktion til det by-digt I er blevet tildelt, samt en videodramatisering af digtet.

I dramatiseringen skal indgå lyd, stillbilleder og/eller video.

Derudover fik kursisterne følgende retningslinjer:

I introduktionen skal I komme ind på:

-forfatteren

-Hvad digtet handler om

-den litteraturhistoriske periode digtet tilhører

Succeskriterier for dramatiseringen:

-at lyd/billedsiden understøtter digtets stemning/stil.

-at videoens komposition understøtter digtet.

Her kommer et eksempel på hvordan en gruppe har løst opgaven (de har arbejdet med Rudolph Broby-Johansens: ”Lystmord”). Det er, skal det retfærdigvis siges, ikke det bedste eksempel, men et illustrativt eksempel for pointerne. Særligt synes jeg det er tydeligt at gruppen har levet sig ind i digtets visuelle side og stemning.

                                                                            

Lærerens tanker med opgaven.

Læreren havde i sine overvejelser skelet til den ene af eksamensgenrerne på hf, den introducerende, og tænkt at her var en mulighed for at træne den genre, men i et andet medie. En kort video ville tvinge kursisterne til en mere stram udvælgelse af, hvad der var relevant at introducere til, tænke læreren videre. Derudover ville jeg gerne have kursisterne til at tænke mere audiovisuelt i deres arbejde med digtet – og dermed også leve sig mere ind i digtet. Altså et formål om at blive bedre læsere.

Jeg havde ikke skrevet nogle krav om en fængende indledning eller en god afslutning, men vi talte om det inden de gik igang. Jeg kunne nok med fordel have gjort det, og det var også noget vi kom en del tilbage til under evalueringen. En video skal ’fange’ og må ikke ende i ’løbe-tør-afslutningen’. Ligesom i den danske stil og andre gode tekster! Og video er en god måde at træne fornemmelsen for disse ting på, fordi det er så umiddelbart aflæseligt for kursisterne, hvis det mangler. Så kan de jo nemt se hvis den er lidt keeedelig, det er sværere for dem at se i tekster.

Lærerens oplevelse af forløbet

Jeg var positivt overrasket! Jeg oplevede et hold kursister der på en måde de aldrig tidligere havde gjort gik i detaljen med at læse digtet visuelt, og på en måde var de jo også tvunget til at kunne se hele digtet for sig, når de bagefter skulle visualisere det.

Det var den ene ting. Den anden ting var at opgaven virkede engagerende, også på nogle af dem der normalt ikke er aktive i dansk. Kursisterne var optaget af at løse opgaven, og så kan man jo risikere, at de faktisk lærer noget.

Den tredje ting var egentlig lidt af en sideeffekt. For jeg havde ikke stillet specifikke krav til skrivning i forløbet, fx udarbejdelse af et manuskript, brainstorm etc., for skrivning var i udgangspunktet egentlig ikke i fokus. Men de skrev manuskripter. Og det er min oplevelse at det er en god træning at skrive manuskripter, for det har en meget positiv virkning på indsatsen, når kursisten ved at kammeraterne skal se produktionen bagefter. Så skal det være interessant, og så kan man ikke sige noget vrøvl! (nogle grupper måtte dog sande dette i bagklogskabens lys… men ved egen erfaring – det er hele pointen)

Skulle der være mere fokus på skriftlighed i forløbet kunne der nemt stilles krav til arbejde med et manuskript eller storyboard. Og der kunne arbejdes med sproglig bevidsthed ved at fokusere på hvordan sproget skal være for at det egner sig til oplæsning i denne genre.

Den tekniske side af sagen

Gik overraskende nemt og hurtigt. Jeg tror, jeg brugte 15-20 minutter på at introducere imovie, hvorefter jeg satte dem i gang. Det skal siges at det foregik i en god klasse, rent it-mæssigt. Jeg var også heldig at flere i klassen kendte programmet i forvejen, så jeg delte grupper efter det. Men lad ikke det tekniske afskrække dig. Kursisterne lærer det hurtigt. Du kan jo også altid få en i-coach til at tage sig af denne side af sagen!!

Konklusioner

At lade kursister dramatisere et digt som video kan risikere at have den fordel at…

-       det engagerer kursisterne, måske nogle af dem der ikke plejer at være på banen.

-       det træner evnen til at leve sig ind i et digts billedverden og stemning

-       det indirekte kan træne kursisterne i skriftlige genrer, som fx den introducerende artikel.

-       man direkte kan arbejde med skriftlige genrer som brainstorm, mindmap, formidlingsskrivning m.m. på en måde hvor brugen af dem er relevante.

-       mediets umiddelbare aflæselighed skærper kursistens fornemmelse for hvor vigtige reglerne for den gode ’tekst’ er. Fx omkring indledning og afslutning.

-       at fokusset på at producere noget får kursisterne til at gøre sig umage og giver motivation for at sætte sig ordentligt ind i tingene.

iMovie og ordblindeundervisning/Anders Sommerlund Lind

Ordblindeundervisning er kompenserende undervisning. D.v.s. at den ordblinde skal kompenseres for sin ordblindhed. I min undervisning taler jeg om 2 former for kompenserende undervisning: den analoge og den digitale. I praksis er den analoge undervisning for de fleste kursisters vedkommende primært karakteriseret ved at træne det morfematiske-princip, mens den digitale undervisning består i at lære at anvende kompenserende hjælpemidler i form af oplæsnings- og ordforslagsprogrammer.

Den analoge og den digitaleundervisning trænes hver for sig og i sammenhæng, bl.a. i forbindelse med arbejdet med emner og projekter. Den ordblinde skal således både skrive og læse. Da der kan være store forskelle i   ordblindes skriftsproglige evner, kan der være brug for en høj grad af differentiering i forhold til hvilke krav man sætter til den enkelte.

Senest har jeg arbejdet med emnet præsentation - hvor et hold 10. klasses ordblindekursister har skullet lave en præsentation i imovie. Skriftligheden har her været at lave et storyboard med egne billeder tilsat tekst. - Den tekst kursisten indtaler til billederne i imovie-præsentationen. I sådan et arbejde er der rig mulighed for at differentiere undervisningen: den stærke ordblindekursist vil således kunne skrive en mindre stil om sig selv når alle billedetekster lægges sammen, mens den svage kursist måske kan nøjes med at skrive stikord/ nøgleord til sin speak. Målet er hele tiden at ramme kursistens nærmest zone for udvikling og samtidig at lære at den digitale udvikling kan være med til at gøre den ordblinde i stand til at deltage i samfundet på lige fod med andre.

Matematik i skriftlighedsbåndet

Matematik FED

Inden jeg kommer til mine erfaringer med skriftlighedsbåndet, er jeg nødt til at forklare, hvorfor jeg gør, som jeg gør J

Jeg er i gang med at udvikle et undervisningsmateriale til AVU matematik FED. Det kan både bruges til vores ordinære undervisning og til fjernundervisning. Men da jeg ikke selv har fjernundervisning, afprøver jeg det på mit eget hold.

Eftersom vores kursister skal kunne bruge regneark til den skriftlige (og mundtlige) eksamen på D niveauet, har jeg valgt at fremstille alle opgaverne i Excel. Hvert emne er bygget op med ark, hvor det første indeholder målet med emnet, derefter kommer der et ark med teori, så følger 3-7 ark med opgaver, et ark med ”Tip en 13’er”, derefter er der en afleveringsopgave og til allersidst facitlisten til opgaverne.

(Hvis der skulle være nogle, der er interesseret i at se materialet, som er i afprøvningsfasen, ligger det i Netvuc i Matematik AVU/FVU- Lærersamarbejde).

I forhold til skriftlighedsbåndet er det afleveringsopgaven, der er det interessante. For det er nemlig kun i skriftlighedsbåndet, jeg retter de afleveringsopgaver, eller vi retter dem sammen, og hvis der er fejl i opgaverne, bliver de bedt om at rette dem. Samtidig får jeg en rigtig god fornemmelse af, om kursisterne har forstået opgaven, og om de kan bruge den rigtige terminologi omkring emnet.

Jeg har et skema, hvor jeg krydser af, for hver gang de har afleveret en opgave, og ”Afleveringsstatistikken” er kendt af alle på holdet, så de både selv kan følge med i, hvor vidt de er; men også se, hvor energiske de andre er J.

Efterhånden som vi kommer lidt længere hen i forløbet, har jeg lagt nogle kompetenceopgaver ind som afleveringsopgaver - dem må de lave sammen to og to eller alene, men uanset hvad de vælger, skal resultatet fremlægges mundtligt for de andre i skriftlighedsbåndet.

I vejledningen til matematik står der:

Arbejdet med den ofte skriftlige opgavebesvarelse til retning kan tilrettelægges som en proces, hvor kursisten undervejs i forløbet med afleveringen får rettelser og kommentarer til skriveprocessen. Ligesom udbyttet af rettelserne vil stige, hvis slutretningen ikke står alene, men følges op af yderligere arbejde og evt. genaflevering af bearbejdede opgaver.

En elektronisk besvarelse kan give gode muligheder for videre bearbejdning og redigering og derfor være velegnet til at kvalificere kursisternes skriftlige arbejde. Man kan fx lade et opgavesæt være elektronisk med genaflevering for øje, eller man kan opdele arbejdet med et opgavesæt i forskellige faser, hvor nogle delfaser er elektroniske og genstand for kritik fra lærer eller andre kursister.

så både materialet og afleveringsopgaverne går godt i tråd med bekendtgørelsen.

For ikke at lyde alt for frelst har jeg præcis de samme problemer som alle andre, jeg har ikke 100% fremmøde hver gang - men de, der kommer til matematiktimerne, bliver også i skriftlighedsbåndet.

Så overordnet synes jeg selv, det fungerer rigtig godt, og det giver kursisterne også udtryk for. Om det så giver bonus til maj - det må jo komme an på en prøve.

Ny Skriftlighed

Skrivning som læringsstrategi/Laila Emiliussen

Ideen med ”ny skriftlighed” bygger på forståelse af, at skrivning er et vigtigt redskab til læring og tankeudvikling. At være god til at formulere sig skriftligt kræver mere end færdigheder og teknik. Det kræver en faglig indsigt i det som man vil skrive om. Skrivning er mere end en nødvendig studiekompetence og erhvervskompetence Det er også en meget vigtig læringsstrategi.

Når dele af den skriftlige dimension (kursisttid) tilrettelægges i skriftlighedsbåndet sætter det derfor fokus på skrivning og skriveprocesser i en bredere sammenhæng, og der opstår en bevidsthed om nødvendigheden af, at der finder en skriftlig progression sted hos kursisterne. Skrivning er en aktivitet, hvor man skriver ind i en sammenhæng, som eksempelvis en fagkultur. Naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora repræsenterer forskellige videnskabs- og fagområder, hvor flere af fagene bevæger sig mellem flere videnskabsområder. Det opleves som meget forskelligt, hvordan man skriver inden for forskellige fagområder, men der er stadig fælles metoder og genrer som skal beherskes, hvilket et lærersamarbejde kan være med til at afdække for kursisterne.

Skriftlighed kan ikke stå alene, da det at skrive også er at deltage i en dialog med medkursister og lærere om de emner man arbejder med. Der kan skrives på flere måder, som for eksempel 1) at man skriver sideløbende med, at man læser stoffet igennem, og i denne skriveproces forholder sig til sin måde at skrive på. 2) Velkendt er også, at man lærer fagsprog ved at omformulere gennemgået eller læst stof eller 3) ved at samarbejde med og få kritisk respons fra medkursister og lærere. Et af de væsentlige kriterier for at omlægge dele af det skriftlige arbejde i et skriftlighedsbånd er således, at flere kursister med lærerstøtte kommer i gang med skrive. 

Der er en stor spredning af kursisternes faglighed, hvor den pædagogiske udfordring især er at løfte de bogligt svage kursister. De svage kursister kan have svært ved at gennemskue kravene til skriftlighed eller mangler begrebsforståelse, og derfor kan coaching og lærerstøtte i det skriftlige arbejde medvirke til en tydeliggørelse af dette.

Kravene til indholdet i det skriftlige arbejde kan være som følger:

·       Skriftlig fremstilling: formulering, sprogrigtighed, tegnsætning, syntaks, genre, fokus, opbygning, sammenhæng, progression

·       Formidling: kommunikation, mediebevidsthed, vinkling, modtagerrettethed

·       Emnebehandling: opgavebesvarelse, omfang, stof, indholdsmæssig tyngde, grundighed, relevans

·       Faglig tyngde: relevant teori, viden, metode, begreber

Manglende begrebsforståelse volder ofte kursisterne en del kvaler, da de har problemer med at afkode og forstå skriftligt stillede opgaver. Dette har negativ indflydelse på den skriftlige præstation.

Med ”ny skriftlighed” stilles lærerne overfor at skulle ”rette opgaver” på nye måder som også omfatter samarbejdet i lærerfaggrupperne og på tværs af disse. Det skal flytte lærerne fra traditionelle måder at rette opgaver på, hvor fokus typisk har været på fejlfinding skal interessere sig for sprogets muligheder og lære kursister at sproget varierer afhængig af emnet som der arbejdes med.

iMovie - et sandt eventyr

Efter at have arbejdet med eventyrgenren i et stykke tid, var det på tide at vi pakkede de gamle, støvede tekster væk og kiggede på de muligheder, som Mac’en bragte med sig.

Eftersom undertegnede er ret begejstret for iMovie, var det oplagt at bruge eventyr til at gøre kursisterne lige så entusiastiske.

Som optakt til projektet så vi Drengene fra Angoras fortolkning af Klods Hans. Nu var det kursisternes tur til at finde deres indre instruktør/skuespiller frem.

Opgaven lød som følgende:

1. Vælg et eventyr som I vil fortolke
2. Vælg hvilket type projekt I vil arbejde med:

1. Lav en film, hvor I er skuespillere. Optag filmen med jeres mobiltelefoner
2. Lav en film, hvor I er mimikere. Optag filmen med jeres mobiltelefoner. Optag en lydfil med en fortæller, som lægges ind som kommentarspor.
3. Lav et diasshow, hvor I henter eller tager billeder, som har med jeres eventyr at gøre. Optag en lydfil med en fortæller, som lægges ind som kommentarspor.

3. Lav et storyboard, hvor I skriver ned, hvad der skal ske scene for scene.

Kursisterne gik godt i gang med opgaven. Efter at have arbejdet lidt med opgaven var entusiasmen lettere at spore hos nogle end andre.

Alle kursisterne valgte projekttype c.

Videoen viser en af gruppernes endelige resultat.

Når jeg siger skriftlighed...

Skriftlighed er mange ting – alt afhængig af baggrund, job, interesser, alder – vil det have en bestemt betydning. For alle os der er ansat på en uddannelsesinstitution er det nogenlunde de samme klokker der ringer når vi taler skriftlighed. Vi er alle bekendte med den måde skriftlighed skal tænkes ind i vores egne fag og de fag vi typisk samarbejder med. De fleste af os tænker også på de skriftlige eksamener vi selv gik til eller dem vi sender vores kursister af sted til. Jeg spurgte for nylig min niece som går i 1. G hvad hun forbinder med ordet skriftlighed. Spørgsmålet undrede hende tydeligvis – især når det kom fra en ”gammel” lærer. Hendes bud var at skriftlighed er noget med at aflevere en opgave til læreren som så retter den. Og det var et svar jeg fik mens hun var ved at skrive en SMS til en veninde og den bærbære stod på bordet ved siden af hende med hendes seneste statusopdatering på facebook. Skriftlighed fylder rigtig meget i vores og vores kursisters liv og det er en skriftlighed der har et formål – de bruger skriftlighed til det vi gerne vil have dem til i undervisningen også – at kommunikere et budskab som er relevant for dem.

På en uddannelsesinstitution er der en tradition for at tænke skriftlighed som en skriftlig opgave – en stil, en rapport – eller en større skriftlig opgave. Typisk forbinder vi skriftlighed med nogle bestemte fag og typisk vil vi nævne genrer som rapport, opgave mm. Når jeg har været på besøg rundt omkring på afdelingerne i skriftlighedsbåndet er det også den type skriftlighed jeg ofte støder på – men jeg møder også mange andre typer og det er på den baggrund denne blog er blevet til. Et form for show-room, debat-rum for alle os der synes at skriftlighed er sjovt – og vigtigt.

Bare for at give et eksempel på hvordan arbejdet med skriftlighed kom til udtryk – på et tidspunkt spurgte jeg en kursist i skriftlighedsbåndet hvorfor han ikke deltog i arbejdet og han kiggede på mig som om jeg kom fra det ydre rum. Han fortalte at han var i gang med at finde underlægningsmusik til en præsentation han skulle lave på et tidspunkt – og ganske rigtigt – musikken skulle netop bruges til at skabe stemning og slå tonen an for det arbejde han havde lavet i forbindelse med en tekst han havde læst.

Et andet godt eksempel figurere i denne blog allerede – det er Kirsten Nordlunds arbejde med Eventyr på et af hendes hold på AVU. Her har kursisterne kastet sig over iMovie og produceret nogle enkle korfilm der kun kan blive til hvis der ligger et skriftligt arbejde forud for filmen, f.eks. i form af et resume, et storyboard eller andet.